Nu er det gode vejr kommet. Det betyder, at områder af vores kroppe, som i månedsvis har været dækket af tøj, dukker frem igen. Nogle vil lægge mærke til et nyt eller forandret modermærke og søge læge. Ofte bliver modermærkekræft dog opdaget “tilfældigt” hos patienter, der kommer til hudlæge for noget helt andet. Patienten tager måske trøjen af for at vise et udslæt på ryggen, mens hudlægen studser over et modermærke på maven.
Det anbefales at tjekke sine egne modermærker hver tredje måned. Tag dit tøj af, stil dig foran et spejl og se nøje på alle dine modermærker. Hvis du ser nogen som helst forandring i form, farve, størrelse, symmetri osv bør du kontakte en hudlæge. At finde og behandle modermærkekræft i tide kan redde dit liv.
Hvad er modermærkekræft?
Modermærkekræft kaldes malignt melanom. Det er den farligste af de forskellige typer hudkræft.
Hvad forårsager modermærkekræft?
Sol og genetisk arvelighed. Frem for alt de solskoldninger man får i barndommen – deraf behovet for at passe godt på vores børns hud. Som i andre sygdomme er der også en vis arvelighed. Hvis nogen i din nærmeste familie (søskende, børn eller forældre) har fået konstateret modermærkekræft, bør du tjekkes af en hudlæge.
Hvordan begynder modermærkekræft?
I de fleste tilfælde opstår kræften som et nyt modermærke. Andre gange kommer der kræft i et modermærke man har haft længe. Vær på vagt over for enhver forandring eller nyt modermærke hos en voksen.
Hvordan stilles diagnosen?
Din hudlæge vil undersøge huden med et dermatoskop, en speciel slags lup hvormed vi kan se hudens strukturer. Hvis hudlægen mistænker, at der er kræft i modermærket, fjernes det ved et enkelt kirurgisk indgreb. Derefter vil en patolog kigge på det under mikroskop for at slå fast, om der er tale om kræft.
Hvordan behandles modermærkekræft?
Behandlingen er kirurgisk. Modermærket plus en sikkerhedszone omkring det skal fjernes. Sikkerhedszonen afhænger af, hvor dybt ind i huden kræften er nået (Breslow-indeks). Alt afhængig af dybden kan det også være nødvendigt at udføre en ultralydsscanning af de nærliggende lymfeknuder eller en CT-scanning og sentinel node procedure. Dette er en test for at finde ud af, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Hvis kræften har spredt sig, vil patienten blive henvist til en kræftlæge til medicinsk behandling.
Hvilken prognose har det?
Prognosen afhænger af flere ting, men det vurderes generelt, at et meget tyndt melanom (in situ) kureres med kirurgi alene. Man skal dog fortsætte til kontrol hos hudlægen, for har man først haft ét tilfælde af modermærkekræft, er risikoen for at der opstår flere meget højere. I tilfælde af tykkere melanomer gælder det, at jo dybere ind i huden kræften er nået (jo højere Breslow-indeks), desto dårligere er prognosen.
Hvordan forebygger man modermærkekræft?
Det er meget vigtigt at undgå solskoldning i enhver alder, men især i barndommen.
- Reducer tiden i solen. Børn under 1 år bør ikke udsættes for direkte sollys.
- Bliv i skyggen fra klokken 12 til 16. Undgå at være på stranden i dette tidsrum – ikke engang under en parasol, for sandet reflekterer solens stråler.
- Brug solcreme med faktor 50 og smør dig ind hver 2. time og efter hvert dyp i havet eller poolen. Glem ikke ører og næse.
- Brug hat eller kasket, solbriller og tøj.
Det anbefales at tjekke sine modermærker hver 3. måned. Hvis du ser enhver form for forandringer, bør du kontakte din hudlæge. Selv hvis du ikke ser forandringer, er det en god idé at lade sig tjekke af en hudlæge en gang om året, især hvis du har mange modermærker.
Comments are closed.